Blue Rock Vineyard

Blue Rock Vineyard

Blue Rock Vineyard – Elegance fra stejle skråninger i Alexander Valley

Blue Rock Vineyard er et sted, hvor historien og landskabet kan smages i glasset. Her arbejder man ikke for at lave de mest højtråbende vine, men for at skabe vine med balance, nærvær og et tydeligt aftryk af jord og klima. Vinene herfra er skabt med tålmodighed, respekt for naturen og et blik for detaljen.  Resultatet er vin, der er fyldig, men stadig frisk, og som udvikler sig smukt i glasset. Det er vin skabt af mennesker, der har tålmodighed og respekt for naturen.

Baggrund & historie

Blue Rock Vineyard ligger i Alexander Valley i Sonoma County i Californien, tæt på grænsen til Napa Valley. Ejendommen har vintradition helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. De første vinmagere her var italiensk-schweiziske immigranter, som plantede både oliventræer og vinstokke og grundlagde en kultur, der stadig præger stedet.

Da Kenny og Cheryl Kahn overtog stedet i 1987, var markerne forfaldne og bygningerne slidte. Men der var noget under overfladen, som var værd at bevare. De gamle sten, oliventræerne, og ikke mindst jorden. Kahn, der er grundlægger og ejer, var motiveret af et ønske om at hæve niveauet i Alexander Valley og bevise, at området kunne levere vine i en mere håndværkspræget, “premium” stil.

Kenny og Cheryl besluttede at genoplive stedet, og ved at genopbygge det efter de samme principper, som gav området værdi fra begyndelsen: omhu, håndværk og nærhed til jorden. De viste at de sad på sjældent terroir. Et sted med potentiale til at skabe vine i europæisk inspireret stil, hvor elegance og struktur går foran volumen og alkoholstyrke.

Siden da har familien opbygget gården sten for sten, genplantet marker, restaureret kælderbygninger og indført en bæredygtig tilgang til landbruget. De arbejder uden herbicider og med minimal manipulation i kælderen. Det betyder, at vinens karakter først og fremmest kommer fra marken og ikke fra teknikken.

Navnet “Blue Rock” refererer til det særlige jordlag med blå-farvede serpentin-sten og klipper, som i området præger jorden og har stor indflydelse på vinenes karakter

Blue Rock er familieejet, producerer i mindre mængder (”estate”-stil, hvor druerne kommer fra egne marker) og satsningen har været kvalitetsfremmende fra begyndelsen

 

Området og terroir

Alexander Valley ligger nord for Healdsburg i Sonoma County i Californien. Området oplever varme og solrige dage, men når solen går ned, trækker kølig, fugtig luft ind fra Stillehavet gennem Russian River-dalen. Denne kombination af varme dage og kølige nætter giver druerne tid til at modne langsomt. Ved denne kombination opnår druerne fyldig frugt, men bevarer friskhed og syre.

Ejendommen strækker sig over cirka 100 acres (omtrent 40 hektar) på vestsiden af Highway 101. Markerne ligger på skrånende bakker med god afvanding og tynd, stenet jord.

Jordbunden er rig på serpentin, en sjælden og blålig stenart med lavt næringsindhold og højt magnesiumindhold. Det lyder måske ikke som optimale forhold for en plante, men for vinstokke er det en gave. Dette tvinger vinstokkene til at arbejde hårdt for at trække næring, og det giver druer med mere koncentration, fast struktur og en let mineralsk, næsten stenagtig tone i smagen. Du kan læse mere om Alexander Valley her.

Produktionen & vinmarkerne

Blue Rock arbejder som en såkaldt estate, hvilket betyder, at alle druer dyrkes på deres egne marker, og hele vinproduktionen foregår på ejendommen fra start til slut.

Vinmarkerne

På hoved­ejendommen i Alexander Valley råder Blue Rock over omkring 46 acres (ca. 18–20 ha) vinmarker, som ligger på skråninger. Her er der primært plantet klassiske Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec, suppleret af lidt Syrah på de mest stejle og udfordrende skråninger.

Derudover ejer de Gapstone Vineyard, hvor hvidvins- og køligere klima-druer som Sauvignon Blanc, Viognier, Semillon, Chardonnay og Pinot Noir dyrkes.

Høst

Arbejdet i markerne er håndværkspræget og sker med stor omhu, hvor druerne plukkes manuelt. De stejle skråninger og jordbundens karakter gør dyrkningen mere krævende, hvilket resulterer i lavere udbytte, men til gengæld højere koncentration og kvalitet.

Vinificering

Vinmarkerne er udfordrende at arbejde med, men netop derfor skaber Blue Rock vine med karakter frem for masseproduktion. I kælderen er grundfilosofien minimal intervention. Det betyder, at man lader druernes og terroirets naturlige karakter træde tydeligt frem, frem for at dominere vinen med fx massiv brug af ny fransk eg eller hård filtrering. Gæringen foregår med nænsom ekstraktion, og modningen sker på egetræ, men kun i et niveau, der støtter vinens struktur uden at overdøve den.

Certificeret bæredygtighed

Blue Rock er certificeret som bæredygtigt landbrug. Det indebærer, at både miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn er integreret i driften – eksempelvis bevarelse af biodiversitet samt ansvarlig jord- og plantepleje.

 

Vinene – smag, aroma og stil

Kendetegn ved Blue Rock-stil:

  • Tydelig bjerg/hillside-profil: kølige nætter giver friskhed.
  • Stenet undergrund (serpentin) giver mindre udbytte men mere koncentration.
  • Fokus på ‘balance’ frem for blot ‘styrke’.
  • Markant, men aldrig overvældende tannin. Du mærker finessen i hver tår.
  • Aromaer der taler lige så meget om jord og sted som om druen.

 

Baby Blue er en harmonisk rød blend baseret på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Her får du ikke en typisk tung ”California monster”, men snarere en vin med elegance og balance.

  • Duften: modne kirsebær, blomme, måske lidt mørk rød frugt som skovbær, et let strejf af tør timian eller jordagtig nuance takket være serpentin-jorden.
  • Smagen: Blød men struktureret tannin, god syre som holder vinen frisk, mellem­fyldig til fyldig, med en afslutning præget af kakao eller mørk chokolade, let grafit eller stenagtig mineralitet, som er et udtryk for det stedsvigtige terroir.

Baby Blue Blanc er en aromatisk hvidvin fra Blue Rock lavet på Sauvignon Blanc med lidt Viognier. Du får her en let hvidvin, som du kan nyde alene eller med mad.

  • Duften: grønne æbler, pære, hvide ferskner, let floralt præg, og en frisk mineralitet.
  • Smagen: sprød, med fin syre, god mundfylde

 

Servering & anbefalinger

Serveringstemperatur og madforslag:

  • Baby Blue nydes bedst ved ca. 16 – 18 °C. Giv gerne 10–15 minutter i glasset, så aromaerne kan åbne sig. Prøv at matche den med rillet oksekød, lammekoteletter, modne oste, eller en velsmagende svamperet. Alt sammen hvor vinen får plads til at vise sin struktur og frugt.
  • Baby Blue Blanc nydes bedst ved ca. 8 – 10 °C, men kan også nydes iskold. Prøv den med skaldyrsretter, gedeostsalat, asiatisk inspireret mad med lidt krydderi eller bare som aperitif på terrasse.

 

Smag dig igennem en unik oplevelse

Blue Rock Vineyard er en producent, der har noget på hjerte. Vinene fortæller historien om en ejendom med rødder, om terræn der kræver håndkraft og om en vinfilosofi, hvor naturens udtryk kommer først. Det er vine med karakter, men uden man behøver at være vinspecialist for at nyde dem.

Smag og mærk forskellen, når terroir og håndværk får lov at fylde glasset. Se vores sortiment af Blue Rock Vineyard her.

Tilbage til blog